Investeringsguide for unge: Hvorfor og hvordan?

Hvorfor er det en god ide at investere, og hvor starter man henne?

Hvis du hidtil var I tvivl om hvorfor især unge mennesker skal investere i aktiemarkedet, så kender du nu svaret: renternes rente. Jo længere man er investeret i aktiemarkedet, jo hurtigere vokser ens formue.

På den måde kan selv ”almindelige” mennesker gå på pension med en ordentlig slat penge på kontoen.

Hvis du investerer 1.000 kr. per måned fra du er 18 til du er 68, så går du på pension med godt og vel 2.500.000 kr. på kontoen. Forudsat, at den gennemsnitlige årlige nettorente (minus omkostninger og inflation) er 5% og, at renterne altid geninvesteres med det samme.

Ud af de 2.500.000 kr. ville du selv have indbetalt 600.000 kr., mens renterne udgør hele 1.900.000 kr. Lyder det ikke som en god deal?

Men lad os også tage et andet eksempel.

Den gang investerer du ikke pengene, men gemmer dem under puden. 50 år, hvor du hver måned lægger 1.000 kr. under din pude indtil der til sidst ligger 600.000 kr. Hvad tror du, sker i dette tilfælde med dine penge? Har du en ide?

Ved en gennemsnitlig inflation på 3% ville du efter 50 år ikke ende med en købekraft på 2.500.000 kr., men i stedet med en købekraft på 307.000 kr. Du havde altså tabt 293.000 kr. til inflationen.

2.500.000 kr., eller 307.000 kr., det er dit valg.

Vælger du, lige som mig, førstnævnte, så forslår jeg, at du forsætter med at læse min investeringsguide for unge.

Vinderstrategien

Jeg er hverken børsguru eller finansrådgiver, det skal du være klar over. Men jeg har da alligevel læst en del (videnskabelige) artikler og bøger om emnet, og så har jeg nu også knap 1 års erfaring.

Alle videnskabelige artikler og bøger peger tydeligt i én retning: passiv investering.

Passiv investering betegnes af mange ikke blot som vinderstrategien, men også som en begyndervenlig strategi.

Warren Buffet, nok den hidtil største investor, anbefaler selv sin kone, at investere formuen passivt, når han en gang dør.

John Bogle, stifteren af et af verdens største investeringsfirmaer, er ligeledes fortaler for passiv investering.

Og det samme gælder for nobelprisvinderen i økonomi, professor William Sharpe, og mange flere.

Passiv investering

Passiv investering kendetegnes af tre egenskaber:

  1. Diversificering
  2. Lave omkostninger
  3. Køb og behold

Diversificering betyder at sprede sine investeringer så vidt som overhovedet muligt.

På den måde beskyttes ens portefølje bedst muligt mod store udsving af enkelte aktier, samtidig med, at man eksponeres mod alle potentiel gode aktier.

Jeg selv opnår diversificering ved at investere i store indekse via indeksfonde og ETF’er, som både ejer en kæmpe aktieportefølje.

Du kan dog i princippet også opnå diversificering ved selv at købe mange forskellige aktier. Det kræver blot en meget støre formue end jeg har.

Lave omkostninger er alfa og omega for høje afkast.

Ovennævnte William Sharpe er bl.a. kendt for sit bevis, at gennemsnittet af alle passive investorer outperformer gennemsnittet af alle aktive investorer, og at omkostningerne gør hele forskellen.

Hvis du selv vil læse beviset, kan du finde det her. Det er blot en eller to sider lang og for de fleste til at forstå.

Køb og behold er den logiske konsekvens af ovenstående.

At handle koster penge, og omkostningerne er som bekendt afgørende for høje afkast. Den bedste strategi er altså simpelthen at købe og beholde sine aktier, i stedet for at handle.

Jeg vil tilføje lavt tidsforbrug, som en fjerde, men hyppigt ignorerede egenskab ved passiv investering.

Mens især daytrader skal holde øje med aktiekurserne døgnet rundt, kan den passive investor i princippet automatisere hele processen via en månedsopsparing.

Tidsforbruget er derfor i princippet lige 0.

Verdensportefølje

En passiv investeringsstrategi kan realiseres på mange forskellige måder.

Især amerikanske investorer (f.eks. ovennævnte Buffet og Bogle) stoler i høj grad på det amerikanske marked, og investerer derfor i S&P 500 indekset, som er indekset for de 500 største amerikanske aktieselskaber.

Det er dog blevet mere og mere udbredt, at ”rigtig” passiv investering kræver en eksponering mod det globale aktiemarked, dvs. store og små selskaber fra hele verdenen og forskellige brancher.

Den tyske økonom, og ekspert i passiv investering, Doktor Gerd Kommer anbefaler en portefølje bestående af 70% aktier fra industrilande og 30% aktier fra ulande. Jo støre et selskab er, jo mere skal det også fylde i porteføljen.

For begynder er denne strategi umulig at realisere ved at købe enkelte aktier. Til gengæld er den nemt at realisere vha. ETF’er eller indeksfonde, som hhv. afspejler ”world”-indekset (ilande) og ”emerging market”-indekset (ulande).

Billedet nedenunder viser hvordan jeg har realiseret en sådan verdensportefølje med ETF’er.

ETF’er eller indeksfonde

Som sagt kan strategien realiseres både med ETF’er og almindelige danske indeksfonde. ETF’er er, meget groft sagt, indeksfonde, som man kan handle på børsen.

I Danmark bliver ETF’er beskattet efter lagerprincippet, hvilket betyder, at man en gang om året skal betale skat, selvom man ikke får udbetalt udbytter. Man skal altså finde pengene et andet sted i privatøkonomien.

Det ”problem” har almindelige indeksfonde ikke.

Det er i det hele taget en stor diskussion, om ETF’er har skattemæssige ulemper sammenlignet med indeksfondene, men det kommer an på mange parametre og kan ikke besvares generelt.

Almindelige indeksfonde beskattes efter realiseringsprincippet og derfor skal man kun betale skat, når man får udbytter.

På den måde skal man ikke finde pengene et andet sted i privatøkonomien, hvilket må siges at være en fordel. Til gengæld har indeksfondene en smule højere årlige omkostninger, som selvfølgelig er en ulempe.

Om man nu vælger ETF’er eller danske indeksfonde er selvfølgelig ikke ligegyldigt, men begge del er fra mit perspektiv langt bedre end alternativerne.

Jeg selv ejer både ETF’er og danske indeksfonde.

Investeringsrisici

”Afkast og risici står i direkte sammenhæng. Afkast uden risiko findes ikke”

Det er alment anerkendt, at afkast og risiko står i direkte sammenhæng. Afkast uden risiko findes ikke, ligegyldigt hvem der siger noget andet. Når du altså får besøg, eller et opkald, af en venlig sælger, der vil sælge dig et system, hvorved du uden risiko får et garanteret afkast, så tak venligst nej.

Men hvad er risiciene i en passiv investeringsstrategi egentlig?

Faldende aktiekurser

Teorien om passiv investering tager udgangspunkt i antagelsen, at de globale aktiekurser også i fremtiden bliver ved med at stige. Det kan siges at være gambling, da der ikke findes nogle naturlove, der garanterer dette.

Men.

De sidste 200 år har det vist sig, at aktiekurserne steg kontinuerligt, og derfor synes empirien at give os en stor sikkerhed alligevel. Dog ikke en garanti!

Hvis aktiekurserne, imod antagelsen, ikke bliver ved med at stige, så taber vi penge. Det er en af risiciene.

Volatilitet (udsving)

En anden risiko er aktiemarkedets forholdsvis store udsving.

Warren Buffet har en gang sagt, at man ikke skal investere i aktier, hvis man ikke tåler et tab på 50% eller over. Vi skal dog lige belyse, hvad tab i denne sammenhæng betyder.

Når man investerer i aktiemarkedet kan man vinde og tabe på hhv. to måder:

Man kan vinde på kursstigninger, dvs. når man køber til en billig kurs (pris) og sælger til en højere kurs, og man kan vinde, når selskaberne skaber et overskud, som de jævnlig udbetaler i form af aktieudbytter.

Tilsvarende kan man tabe, hvis man køber til en høj kurs og sælger til en lav kurs (realiseret kurstab), eller når selskabet går konkurs.

Når kurserne derimod er faldet, men man alligevel ikke sælger, så lider man kun et potentielt tab. Tabet bliver først realiseret, når man faktisk sælger.

Men som passive investorer accepterer vi jo grundantagelsen, at kurserne på sigt bliver ved med at stige og derfor har vi ingen grund til at sælge ved en lav kurs.

Tid

Den unge investors bedste ven er tiden.

Selv hvis kurserne falder 50% eller mere, har vi jo minimum 30 år, før vi overhovedet tænker på at sælge vores aktier. Og her viser erfaringen, at chancerne for en gevinst er mere end gode.

For ældre investorer er netop tiden dog også en risiko.

Hvis der kun går 2-3 år før man går på pension og ens porteføljes værdi falder med 50%, så er der en risiko for, at du skal sælge nogle af dine aktier, fonde eller ETF’er med et tab.

De fleste investeringsforeninger anbefaler en investeringshorisont på minimum 5-7 år. Men det er også det absolutte minimum, hvis du spørger mig.

Frygt

Den sidste risiko, jeg vil komme ind på, er frygt.

Det lyder nemt nok: køb og behold, men det er knap så nemt, når man investerer et kæmpestort beløb, og lige pludselig kigger man på kontoen, og opsparingen er halveret.

Man kan hurtig frygte, at kurserne aldrig kommer til at stige igen.

Det kan altså være en god ide, at forberede en strategi for tider, hvor kurserne falder meget.

Det kan f.eks. være, at man ikke skal kigge i sit depot, eller at man skal lade være med at se nyhederne.

Det kan også være en strategi, at se lave kurser som et tilbud. En indeksfond, der er faldet 50% procent kan jo betragtes som et tab, men den kan også betragtes som en indeksfond, som man får 50% rabat på.

Det er altså en kæmpe købsmulighed. Jo billigere man køber ind, jo mere kan man jo vinde, når kurserne stiger igen.

Min strategi: Bæredygtighed!

I februar måned 2018 har jeg lavet lidt om på min egen strategi.

Jeg holder godt nok stadig fast i en passiv investeringsansats, men jeg er, til fordel for bæredygtigheden, gået lidt på kompromis med diversificeringen.

Jeg er klar over, at det sandsynligvis også kommer til at påvirke mine afkast, men det accepterer jeg gerne, når jeg til gengæld ved, at mine investeringer spredes på særlig bæredygtige selskaber.

Nogle økonomer argumenterer faktisk for, at bæredygtige selskaber kommer til at producere højere afkast end alle andre, men det tror jeg selv ikke.

Jeg tror jo netop, på passiv investering, som siger at den størst mulige diversificering på sigt fører til de højeste afkast.

DJSI

Til at starte med besparer jeg en indeksfond, der følger DJSI World (Dow Jones Sustainability World Index).

Fonden investerer i verdens bæredygtigste selskaber i hver branche.

På den måde sikres en rimelig diversificering (ca. 150 aktier), som dog alligevel er underlegen sammenlignet med en investering i både world og emerging markets indekser (ca. 4.000 aktier).

Men det kan jeg som sagt leve med, når jeg samtidig gør noget godt for miljøet.

Kritik

DJSI indekset måler både miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter, men spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan man egentlig måler dem. Hvordan måler man f.eks. god ledelse?

En anden kritik er, at ratinginstituterne til dels vurderer selskaberne på baggrund af spørgeskemaer, som selskaberne selv får lov til at udfylde.

Det kan føre til, at det ikke er de bæredygtigste selskaber, der får den bedste rating, men simpelthen dem, der er bedst til at udfylde spørgeskemaerne.

Som du ser, er denne løsning på ingen måde perfekt. Og alligevel, så er den nok bedre en alternativet.

Som sagt er det også blot opstarten. Vil man tage det alvorligt, er det nok nødvendigt, selv at analysere selskaberne.

Her er i øvrigt en liste med de selskaber, som ratinginstitutetrating instituttet RobecoSam vurderer til at være de bæredygtigste.

Investorernes ansvar

Når jeg fortæller om min nye, bæredygtige investeringsstrategi, er det, fordi jeg, som filosof, mener, at vi unge investorer ikke skal være egoister.

Vores egen økonomi er ikke alt i verdenen. Vi har også et stort ansvar for at efterlade en lige god eller endda bedre verden til vores efterkommere. Og ikke kun det.

Vi har også et ansvar for andre mennesker i vores tid.

Vi i Danmark har været heldige, og nyder et godt liv i et rigt land. Men der findes altså stadig slaver og mennesker, der til dagligt er nødt til at arbejde under betingelser, som vi betegner som uværdigt for mennesket.

Og her mener jeg, er vi nødt til at tage ansvar for mere end blot os selv. Vi skal også tage hensyn til resten af samfundet. Både i det danske samfund, men også det globale samfund.

Praktisk investeringsguide for unge investorer

Hvis du er nået hertil, skal du selvfølgelig også belønnes for din tålmodighed.

Jeg afslutter derfor med en praktisk investeringsguide. Husk dog, at jeg taler af egen erfaring, og at jeg ikke er professionel rådgiver.

Min guide består af nødvendige 3 skridt:

  1. Investeringsrate

For at du kan investere penge, er det selvfølgelig altafgørende, at du har penge i overskud. Det kræver ganske enkelt, at du bliver god til at bruge færre penge, end du tjener.

Forskellen mellem dine indkomster og dine udgifter kan man kalde din investeringsrate, altså den rate du jævnligt kan investere.

Antaget, at du tjener 20.000 kr. hver måned og bruger 20.000 kr. hver måned, så er din investeringsrate 0.

Svarer dine udgifter derimod til kun 15.000 kr., så er din investeringsrate 5.000 kr.

  1. Sikkerhedsopsparing

Som skrevet ovenover er en investeringsrisiko, at sælge sine aktier på et tidspunkt hvor kurserne er lave. Det skal man altså undgå for alt i verdenen.

Derfor er det absolut nødvendigt at have en sikkerhedsopsparing, som man i nødsituationer kan falde tilbage på.

I den litteratur jeg har læst, anbefales typisk en opsparing, der kan dække ens månedlige udgifter i 3-6 måneder.

Jeg selv har opbygget en opsparingskonto, som svarer til cirka 6 måneders udgifter.

  1. Månedsopsparing

Når du har skabt en investeringsrate og opbygget en tilstrækkelig sikkerhedsopsparing kan du gå i gang med at investere.

For os unge investorer er det nok lettest at gøre det via en månedsopsparing hos f.eks. Nordnet.

Fordelen er, at omkostningerne er ekstrem lave, da man ikke betaler kurtage, og, at man kan starte med små beløb. Minimumsbeløbet er 500 kr. om måneden. Det kan selv studerende klare.

Vil man derimod købe enkelte aktier, skal man nok investere omkring 15.000 kr. ad gangen, for at det svarer sig ift. omkostningerne.

Fordelen ved månedsopsparingen er derudover, at man kan investere i passive indeksfonde eller ETF’er, så at man fra starten af har en rigtig god diversificering, samt ret så lave omkostninger.

Lille fif: Pay yourself first

Mange succesrige investorer følger ”pay yourself first”-princippet. Det princip har jeg også taget til mig.

Princippet siger, at man skal investere, så snart man får penge på sin konto, og at man skal leve af resten.

Det er en psykologisk fif. For på den måde sikrer man, at man investerer hver måned, samtidig med, at man er nødt til at leve lidt mere beskeden af resten af pengene.

Gør man det omvendte, vil man typisk bruge flere penge, og ofte ikke have overskuddet til at investere sidst på måneden. Det kræver i hvert fald en del mere disciplin.

Opsamling

Hvad du gør med dine penge er selvfølgelig op til dig selv, men for mig at se, er der et kæmpe økonomisk potentiale i at investere penge, som alt for mange unge mennesker ikke kender til.

Alene af denne grund er det et stort ærinde for mig, at sprede budskabet. Det er ikke mit formål at overbevise nogen, til at investere, men det er mit formål at gøre unge mennesker bekendt med muligheden.

Hvis det lykkedes mig, at give dig et første overblik med min ’investeringsguide for unge’, så har jeg opnået mit mål.

Hvis du vil vide mere om investering er du velkommen til at besøge min blog Finansfilosoffen.dk og følge mig på facebook.

Tak til Elena Aggerholm fra gigga.com for at give mig muligheden, at skrive på hendes blog.

Jan fra www.finansfilosoffen.dk

No Comments Yet.

Leave a comment