FAQ

Oftes stilllede spørgsmål

Forsikring via appen oprettes således:

Klik på det produkt, du ønsker forsikret, fx. en cykel, herefter vil du blive guidet igennem processen for oprettelse.

1. Tag et billede af din cykel.
2. Tag et billede af din kvittering

Hvis du ikke kan finde kvitteringen;
Cykel: Tag et billede af cyklens stelnummer
Mobil: Tag et billede af IMEI nummer (findes under batteriet på din mobil)
Computer: Tag et billede af serienummer/identifikationsnummer (sidder under din computer)

3. Hvis appen ikke selv genkender produkt og mærke på det du vil forsikre, så indtast venligst oplysninger på det du vil forsikre.

Se eksempel herunder >

iPhone
Model = 8
Mærke = Samsung
Produkt = Mobil
Årgang = Det år mobiltelefonen kom på markedet (fx 2017)

Computer
Model = MacBook
Mærke = Air
Produkt = Computer
Årgang = Det år som computeren kom på markedet (fx 2015)

Cykel
Model: City Retro
Mærke: Kildemoes
Produkt: Cykel
Årgang: Det år som cyklen er blevet købt (fx 2014)

4. Tjek om alle oplysninger er korrekte (din forsikringspris udregnes ud fra den data du har oplyst)
5. Prisen udregnes og vises på skærmen
6. Swipe Betal HER - og du er den lykkelig ejer af ny forsikring

Insr Insurance Group ASA, org.nr. 994 288 962, Haakon VII's gate 2, 0161Oslo, Norge og repræsenteres i Danmark af Insr Forsikringsagentur A/S cvr.nr. 35377557 (www.insr.io).

Insr Forsikringsagentur A/S er registreret hos Finanstilsynet som forsikringsagent til Insr Insurance Group ASA.
Insr Insurance Group ASA er tilsluttet Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i Danmark.

Vi bruger billeder til eksempelvis at se, om du har mobilen, og om glasset er intakt, når du køber forsikringen.

Ved ulykkeforsikringen bruger vi billedet til at se, hvem vi forsikrer, da vi ikke beder om dit CPR nummer. Vi vil gerne holde os til de mest nødvendige informationer.

Når du anmelder en skade, kan vi eksempelvis se, hvilken mobiltelefon der er tale om, og i hvilken stand den var, da forsikringen blev købt.

Hvor er det bare dejligt, at du ikke har været uheldig i den periode du har købt forsikring.

De penge som ikke bruges på udbetaling af skader ryger i en pulje, som går til at støtte gode formål. Hvis du har ideér til hvor pengene skal ende, kan du altid skrive til os inde i appen eller til: team@gigga.com

Vi har ingen skjulte gebyrer.
Når du har betalt din præmie, så vil der ikke være yderligere penge som skal betales.

Dog skal vi lige oplyse, at hvis du betaler med et kreditkort som ikke er udstedt i Europa, så kan der forekomme gebyrer.
(Priserne er betinget køb med europæiske kort – da vores betalings samarbejdspartner opkræver os flere penge for betalinger med kort som ikke udstedt i Europa. Prisen for betalingskort som ikke er udstedt i Europa vil ligge på max. 3 DKK per transaktion)

Beskyttelse af personlige data?
Hey, godt at du tænker på hvordan din personlig data bliver brugt. Det er der faktisk ikke mange der gør.

Det er lidt teknisk, men vi bruger ikke din data uden din accept. Det må vi ikke ifølge lovgivning.

(Se link til vores politik omkring brug af personlig data HER)

Vi håber at du er tilfreds med gigga, og gør alt hvad vi kan for at hjælpe dig.

Skulle du mod forventning ikke være tilfreds med vores service, så er du velkommen til at skrive til os på klage@gigga.com

Ja, skriv til os via team@gigga.com.
Fortæl os samtidig, hvornår ændringen gælder fra. Så vi kan dække dig på den bedst mulige måde.

Ændring af mail adresse?

Under ’Profil’ på appen kan du ændre din mail adresse.

(Husk at tjekke at din mail adresse står korrekt på din police efter ændring).

Hvis din gigga app er forsvundet fra din mobil, så skal du bare installere den igen ved at gå ind i App Store eller Google Play og downloade appen.

Forsikringer købt hos gigga er såkaldte korttidsforsikringer eller ”tidsbegrænsede forsikringer”.

En tidsbegrænset forsikring betyder, at du er dækket for en bestemt aftalt periode – i dette tilfælde 30 dage. Aftalen kan ikke opsiges i den periode du har valgt at forsikre dit produkt.

Til gengæld har vi ingen opsigelses-periode, som du skal huske, da forsikringen automatisk udløber efter de 30 dage.

Et eksempel >>
Du har forsikret din computer fra den 15. oktober til den 13. november = 30 dage

Du sælger din computer den 25.oktober – du kan ikke få penge tilbage, men vi vil gerne vide at du har solgt din computer.

Læs mere om tidsbegrænsede forsikringer her >> Forsikringogpension.dk

Billedet af din mobil tager du ved at bruge frontkameraet, så forsiden og skærmen ses tydeligt.

Det vil sige;
1. Stil dig foran et spejl
2. Vend mobilen om, så forsiden med skærmen vender mod spejlet
(Du tager faktisk en selfie af din mobil)

Er dit kreditkort blevet stjålet eller spærret?

Når du godkender at købe en forsikring via appen, så bliver pengene trukket med det samme via dit kreditkort.

Det vil sige, at du ikke modtager en faktura der skal betales senere.
Så det er kun hvis du ønsker at købe en ny forsikringsperiode hos gigga, at du skal ændre dine kreditkortoplysninger. (Alle kort bliver tjekket af vores betalings-partner stripe.com).

Sikkerhed ved brug af kreditkort på appen:
Det er vores betalings-leverandør stripe.com, der opbevarer alle kreditkort data.

Vi opbevarer ikke noget data hos os selv.
(gigga modtager en krypteret nøglekode som bruges til betaling, ifølge lovgivningen.
Du kan derfor være helt sikker på, at vi ikke kan misbruge dine kreditkort oplysninger).

Du skal oplyse detaljer om dit kreditkort, fordi det benyttes til betaling af forsikringen.
(Vores samarbejdspartner stripe.com, har licens til at gennemføre sikre betalinger og gigga gemmer ikke dine kreditkort oplysninger i vores system).

Nej, det kan du ikke.
Du betaler selv 10 % i selvrisiko per skade per ting.

(Dvs. fx hvis din ting har en værdi på 1000 kr., så betaler du selv 100 kr. hvis den går i stykker eller bliver stjålet).

Selvrisiko er det beløb, som du selv skal betale i forbindelse med en skade eller et tyveri.

Det er den pris der trækkes fra det beløb vi overfører til dig, dvs. at du selv betaler en bid af erstatningen.

Eksempel:
Selvrisikoen prisen ligger på 10% af skaden.
Altså hvis en skade fx. er på 1.000 kr., skal du betale 10% heraf = 100 kr. og du modtager derfor 900 kr.

Din forsikringssum bliver fundet ud fra markedspriser.

Dvs. at vi vurderer værdien af den genstand, du vil forsikre, ud fra priser genstanden kan blive købt/solgt for den dag du opretter forsikringen.

Når du har anmeldt din skade, overfører vi erstatningsbeløbet til din konto, indenfor én arbejdsdag.

HUSK at sende os dine bankkontooplysninger!

Anmeld via hjemmeside (ved skade/tyveri af mobil) >>

Du kan altid skrive en anmeldelse til vores mail skade@gigga.com.

I mailen beskriver du hvad der er sket, samt hvor og hvornår det skete.
Derudover skal du selvfølgelig skrive dit navn, din fødselsdag og dit policenummer (dette findes i policen, i den mail du modtog da forsikringen blev oprettet).

**HUSK venligst at oplyse dit Reg.nr. + Kontonummer så vi kan overføre penge til dig**
(Står bagpå dit kreditkort eller du kan se dette i din netbank)

Anmeld med få klik via appen (kommer snart):

Du kan via din app anmelde en skade eller tyveri, i menuen nederst på skærmen.

(Husk altid at anmelde tyveri til politiet, før du laver en anmeldelse til gigga).

Forsikringssum er den maksimale erstatning du kan få udbetalt (ved totalskade).

Dvs. hvis din mobil bliver forsikret til en forsikringssum på 3.000 DKK og din mobil bliver stjålet (totalskade), så vil du få udbetalt 3.000 DKK fra gigga.

Hvis mobilen er gået i stykker og kan repareres for fx. 2.000 DKK, vil du få udbetalt det beløb i stedet. (Husk at der en selvrisiko – se mere under ’Hvad betyder selvrisiko’).

(PS: Husk at du altid skal at anmelde tyveri til politiet, før du laver en anmeldelse til gigga. Ellers dækker forsikringen ikke).

En police betyder den kontrakt du har indgået med gigga.

Kontrakten bliver sendt til din mail, når du bekræfter købet af din forsikring hos gigga.
Din police fortæller dig hvilken forsikring du har hos gigga, hvordan du er dækket og hvilke vilkår der gælder.

(Policen er også din kvittering for købet, derfor er det vigtigt at du gemmer policen i 5 år, da du kan få brug for den. Så husk at gemme mailen).

Har jeg vundet en præmie? Nej, desværre ikke.

Forsikringspræmie betyder prisen du betaler til os for at vi kan dække de skader der måtte komme. Altså betyder forsikringspræmie, prisen på din forsikring.

Hvis du allerede er forsikret hos et andet selskab, men gerne vil skifte til gigga, så hjælper vi dig gerne. Skriv til os på team@gigga.com

Ja, det kan du tro.
Du kan sagtens fx have 2 mobiler, 2 computere og 1 cykel forsikret hos gigga.

Du får en individuel pris for hver ting du forsikrer.

Når du har swipet ”Betal HER” til prisen på køb af en forsikring i giggas app, så går der højst 2 min, hvorefter du modtager en velkomstmail fra gigga.

I din velkomstmail vil du kunne finde dit policenummer og en bekræftelse på, at gigga nu dækker fx din mobil eller computer.

Du må meget gerne læse policen igennem og skrive til os, hvis du mener at der er fejl.
Skriv til os på team@gigga.com.

Ja, det kan du godt.

Efter at du har oprettet din profil på giggas app, vælger du “ny forsikring”.
Herefter tager du et billede af den ting du gerne vil have en pris på og udfylder de nødvendige oplysninger. Nu vil du kunne se din pris.
(Det er ikke en betingelse at du køber forsikringer gennem vores app bare fordi du har downloadet den).

Det er gratis at oprette en profil på giggas app, og der ingen forpligtelser hvis du ikke køber en forsikring.